Lidt historie

I starten af 1800-tallet, da de første hvide nybyggere drog vestpå blev de overvældet af synet af de kæmpestore flokke af bisoner der levede på de vidtstrakte sletter.

Fund af gamle knogler og kranier indikerer, at de første dyr indvandrede fra Asien, da det var landfast med Alaska, for mere end 600.000 år siden. De var større end de nulevende bison, havde større horn og hovedskaller. Efterhånden som klimaet blev varmere blev den nuværende form efterhånden udviklet, og man mener det skete for 9-11000 år siden samtidig med de første mennesker befolkede landet.

Bisonen blev således en livsbetingelse for indianerne, som lærte sig at udnytte alt på de store dyr. Kødet blev tørret, så det kunne holde sig i lang tid, skindet blev anvendt til tøj og telte, knoglerne til redskaber Men katastrofen for de store dyr indtraf jo, da den ´hvide mand´ kom til vesten. Man antager der har levet op til 60 millioner dyr på prærien. Det er derfor helt ufatteligt, at der i 1890 kun var 1000-1200 dyr tilbage i naturen!

Et utroligt og for det meste et barbarsk slagteri, en del selvfølgelig slagtet for at få mad og sælge skind, men langt de fleste blev skudt for ´sjov´og fik lov at rådne op på markerne. Der blev indført forbud mod nedskydning af dyrene, mange blev flyttet til dyrereservater og langsomt begyndte bestanden at stige, så der i 1990 var ca 100.000 dyr.

De fleste af dyrene i dag lever på samme måde som i gamle dage på de vidtstrakte græssletter, men alligevel i ´fangenskab´, hvor man på bisonfarmene slagter dyr og sælger kødet på kommerciel basis.