Peberdalsgaard Nyheder februar 2017

opdat. 04-02-2017.

Hvad er MADSAMLING.

Madsamling blev stiftet i Frankrig i 2011 og har siden bredt sig til mange lande i Europa og nu også i DK, hvor den første Madsamling åbnede for 3 uger siden i Vordingborg.

Madsamling er et lokalt netværk, som samler lokale producenter og lokale forbrugere, kaldet medlemmer omkring en webportal og et fysisk ´leveringssted`.

Producenterne lægger deres varer for den aktuelle uge op på netportalen, afhængig af hvad de kan tilbyde lige nu. F.eks. har jordbæravleren sin begrænsede sæson, mens kødproducenten måske kan have hakkekød til salg hele tiden. Medlemmerne (kunderne) kan så bruge netportalen til bestilling af varer, betale via nettet for den pågældende uge. Den fysiske overdragelse ef  varer finder sted på en bestemt dag i ugen, f.eks. som i Vordingborg, hvor det foregår hver fredag ml. 16 og 18 på en bestemt adresse. Så mødes producenten med kunden og kan udveksle spørgsmål og svar i forb. m. varekøbet, og betalingen er jo overstået, så der skal ikke bruges tid på dette.

Peberdalsgaard BISON har været med siden opstarten i Vordingborg og er blevet positivt overrasket over den store interesse i området. Og vi kommer jo i forbindelse med en masse nye kunder, vi ellers ikke kunne få kontakt med. Der er pt. over 600 kunder og vi næsten 30 producenter. Og det bedste af det hele : DET ER GRATIS AT VÆRE MED ! Producenterne betaler en del af deres avance af salget for at deltage, men kunderne har ingen forpligtelser udover købet af varer.

Næste MADSAMLING åbner i HØRSHOLM i marts måned. Men gå selv ind på hjemmesiden www.madsamling.dk og læs mere. 

 

 Der er flere som spørger på bisonskind, om det kan købes og hvad det i givet fald koster. Vi sælger gerne skind, og lige her i efteråret er de jo rigtig flotte, da dyrene er begyndt at sætte vinterpelsen. Vi tager 800 kr. så er det saltet og kan afhentes her på gården. Skal det garves og ordnes kan vi godt formidle at få det sendt afsted (skal til udlandet). Det kan koster 5000 kr max 6000 afhængig af størrelse.

Vi kan også formidle kranier. Hvis det er helt kogt af og fået brintoverilte behandling (flot hvid farve) tager vi 1100 kr. Hvis man selv vil ´´ordne´´ hovedet tager 400 kr.

Flere har spurgt om vi sender varer afsted (netsalg). Vi har sendt noget kød med post DK.

Er man interesseret, ring og hør nærmere.

 

Fotografen Micha er ikke så mange af sig, når der skal laves nogle go´e  optagelser

Bison i deres rette temperatur.

Missen soler sig

Vi har hakket kød, grillpølser og spegepølser til salg hos vores lokale

Købmand      

Tinas (købmanden) åbningstider:

mandag-fredag   8.00-18.00
lørdag               8.00-14.00
søndag             8.00-12.00

Adressen er Gyrstinge Bygade 26, 4100 Ringsted. tlf 57675161

 

Rosa skal lige se, om der er noget godt med i lommen.

 

Lidt nysgerrig er man jo, når der kommer gæster.