Årets gang - I marts er det forår

Efter en lang, nogen gange våd vinter, men her i 2013 en særdeles kold vinter, er det dejligt at se, når der endelig begynder at spire lidt græs frem. Dyrene har indtil nu levet af græswrap siden oktober måned, suppleret med frøgræshalm. Kalvene, der går for sig selv, har desuden fået en kraftfoderblanding som fodertilskud, så de kan lægge noget mere kød på kroppen. Avlsdyrene får ikke dette tilskud, da de kan gå hen og blive for fede, og så kan de får svært ved at kælve.

Fra midt i april kan de første kalve se dagens lys. Det er en spændende tid, når man kommer ud om morgenen for at se, om en ko har trukket sig væk fra flokken. Det kan være tegn på en forestående fødsel, hvis ikke der allerede er en lille fyr, der stolperer rundt om moderen. Vi har en gang været heldig at overvære en kælvning, men det er sjældent at se det, det foregår tit om natten. Køerne behøver normalt ikke hjælp, og er faktisk heller ikke til at komme til, da deres instinkt er at forsvare kalven. De nye kalve er på benene efter 20 minutter og kan følge koen med det samme og senere flokken efter et par dage.

I sommerperioden æder dyrene kun græs og det varer ikke længe før kalvene også går og nipper til græsset. I august måned begynder køerne at komme i brunst. Vi har to tyre i flokken til at bedække 20 køer, det skulle give sikkerhed for at alle burde blive drægtige. Når køerne bliver ældre, 11-13 år, er det ikke sikkert, at de kommer med kalv hvert år. 

Når vi når hen mod oktober måned bliver det efterhånden sparsomt med græsset, og der skal suppleres op med græswrap.  Decem-ber måned venter der kalvene en traumatisk oplevelse. De skal tages fra deres mødre. Vi har en fangefold, hvor vi kan dele kalvene fra resten af flokken. Så skal de øremærkes, og de får samtidig en ormekur, og så bliver de lukket ind til kalvene fra sidste år. Det har de meget svært ved at komme over. De bliver heldigvis ikke moppet af de store kalve, men de går nok det meste af en uges tid, og kalder på deres mødre. Kørene kommer sig hurtigere over adskillelsen.

Det er sjældent at dyrene bliver syge. De største problemer er forekomsten af indvoldsorm, som der jævnligt skal behandles for, især hos de yngre dyr.